danmark
BLOG
PRÆSENTATION AF DET LEVENDE LABORATORIUM VEDRØRENDE MALKEKØER OG KALV
Vores ROADMAP Living Lab vedrørende kvæg mødtes første gang i oktober 2020, hvor vi snakkede om udfordringerne i kvægsektoren, og hvilke problemer der var i forbindelse med vores måde at bruge antibiotika på i besætninger med malkekøer og/eller kalve. Denne blog præsenterer vores overordnede målsætning for det kommende 1½ års arbejde, samt nogle af de tanker og motivationer, som de forskellige aktører har for at deltage i Living Lab.
Én af de første spændende snakke handlede om hvorvidt vi kunne se malkekøer og kalve som den samme sektor, eller det var to forskellige. Vi bestemte at det burde hænge sammen: det kan være at det på mange måder er to sektorer, og måske er det netop dét, som er en af problemstillingerne. Det tager vi op i en senere blog.
Vores foreløbige fælles vision for det igangsatte Living Lab blev formuleret ’ ’. Eftersom fokus for arbejdet jo først og fremmest skulle rette sig imod at ’løse problemerne med antibiotika-brug’, var det vigtigt indledningsvist at indkredse hvad ’problemet’ helt nøjagtigt er. Det er ikke nemt, og det har flere spor. Faktorer som ’vanetænkning’ og økonomisk pres på produktionen blev identificeret. Derfor bliver der arbejdet bredt i denne gruppe, og der er nu etableret tre temagrupper hvor ’laboratorie-aktiviteterne’ handler om forandringer i praksis, lovgivning, mærkeordninger og uddannelse. Mange af aktiviteterne har til formål at bidrage til debat og opmærksomhed på problemstillinger knyttet til brug af antibiotika.
De mange aktørers mange vinkler
Vi har en række aktører med fra veterinærrådgivningen. Karina Berg fra BoviCura er én af dem. Hun er en forholdsvis nyuddannet dyrlæge (fra 2015), med erfaring fra både slagteri, landbrug (inklusiv eget landbrug) og veterinær praksis inklusiv rådgivning og facilitering af staldskoler. Hun udtrykte det selv sådan, da hun sagde jatak til invitationen om at være med i LL, at hun håbede at kunne bidrage positivt til at ændre den måde, vi tænker rådgivning, herunder antibiotika-anvendelse på både blandt dyrlæger og landmænd’. Samme indgangsvinkel blev udtrykt af hendes kollega, Hanne Lerche-Voogd, som har oplevet udviklingen gennem de seneste 30 år i kvægbruget og i stigende grad er opmærksom på at antibiotika-brug bør være en nødløsning. Dyrlæge Lene Jensen er også færdiguddannet i 2015 takkede ja til invitationen, fordi det vigtigt at have nogle praktiserende med på holdet. Hun deltager fra Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, som også er en vigtig aktør i debatten omkring brug af antibiotika, blandt andet i kvægpraksis.
Som deltager fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD) har Helle Slot bred erfaring fra sin post som formand for ’Faggruppe Kvæg og andre produktionsdyr’, hvor hun arbejder meget med lovgivningsmæssige tiltag for at mindske antibiotikaforbruget. DDD er en vigtig aktør, som slår tonen an til debat og udviklinger indenfor dyrlægesektoren, og som deltager i mange politiske processer. Også uddannelsen af fremtidens dyrlæger og rådgivere er tænkt ind i billedet, eftersom Dorte Bay Lastein fra København Universitet uddanner fremtidens kvæg-dyrlæger, og PhD studerende Nanna Krogh Skjølstrup er i gang med et PhD studium med fokus netop på antibiotikaanvendelse hos landmænd og dyrlæger. Teamet på AU er også involveret i at uddanne fremtidens agrobiologer, og opmærksomhed på sundhed, velfærd, sygdom og antibiotika-anvendelse indgår også i husdyrfagene hér.
SEGES er en central aktør i hele kvægsektøren med formidling, retningslinjer, interaktion og direkte rådgivning, og Henrik Martin deltager i vores Living Lab fra denne organisation. Synergierne mellem de fokusområder, som vi har sat i vores Living Lab, og SEGES’ indfaldsvinkel, kan bidrage til reduktion af antibiotikaforbruget i kvægbruget.
"Jeg ser det som en vigtig del af min opgave at forsøge at få viden genereret i forskellige projekter (herunder Living Lab) bragt i spil i forhold til den praktiske produktion og rådgivningen på staldgangen. Jeg mener, det er nødvendigt at se mælkeproduktion og slagtekalveproduktion som en del af samme ’økosystem’. Skal vi opnå store forbedringer, så skal der samarbejdes på tværs af produktionsgrene." Henrik Martin, SEGES
En branche består i høj grad af firmaer: ikke blot er hver gård og hver dyrlægepraksis et firma, men vi inddrager også firmaer, som tilbyder ydelser og udstyr eller som aftager produkterne fra gårdene, har stor indflydelse på at sætte scenen omkring anvendelsen af antibiotika. Calvex sælger udstyr og rådgivning til kalve både i malkekvæg- og kalvebesætninger. Fra Calvex deltager både Hans Christian Christiansen og Katrine Fynbo, som tilsammen dækker mange aspekter af firmaets fokusområder, og som Katrine udtrykker det: ’Jeg håber at kunne være med til at gøre vejen mellem teoretisk viden og praksis kort og ubesværet’.
Arla Foods er aktør i vores Living Lab, og er en aktør med stor indflydelse og initiativer, såsom Arla-gården – og dermed også stor mulig indflydelse på den måde, hvorpå antibiotika anvendes bredt set i malkekvægbesætninger, både hos konventionelle og økologiske producenter. Fra Arlagården deltager Peter Stamp Enemark, som har arbejdet med dyrevelfærd og Arlagården’s mærkningsordning gennem mange år.
”Living Lab kan være en god mulighed for at samarbejde med øvrige interessenter i det danske kvægbrug om at illustrere, hvad der med fordel kan fokuseres på ift. at skabe sunde og stærke kalve, der kan udnytte deres medfødte potentiale”. Hans Christian Christiansen, Calvex
Himmerlandskød er også aktør i dette Living Lab, og repræsenteret af Ingrid Margrethe Grønborg, som også ser metoden og interaktionen med de øvrige i Living Lab som interessant og potentiel vigtig: ’… fordi det er et fagligt spændende område for mig, og erfaringer og resultater fra Living Lab kan blive relevante for min virksomhed i forbindelse med opfyldelse af kundekrav og eksportkrav’.
"Der skal være en høj grad af dyrevelfærd i de systemer, som vi tilbyder, og sygdom skal være undtagelsen og ikke reglen. For at bryde dette mønster er det helt sikkert en vigtig brik, at der skal ændres på opfattelsen af, hvad der er ansvarlig brug af antibiotika hos alle aktører omkring landbruget." Hanne Lerche-Voogd, Kvægdyrlægerne Midt
Arbejdet er lige begyndt
Vi nåede lige at mødes, inden Danmark igen lukkede ned i Covid-19-krise, og vi har mødtes virtuelt i januar, samt i tre tema-grupper gennem foråret. De tre temagrupper er i gang med at udvikle 1) forandringer i praksis, 2) analyse og diskussion af forhold omkring lovgivning og mærkeordninger og 3) uddannelse på mange niveauer; der er både snakket om landbrugsskoler, unge dyrlæger, og landbrugsmedarbejdere.
Mange af aktiviteterne har til formål at bidrage til debat og opmærksomhed på problemstillinger knyttet til brug af antibiotika. Projektet varer godt 2 år endnu, og vi satser på at komme ud med mange aktiviteter samt følge udviklingerne i vores ’levende laboratorier’, i det omfang Covid-19 situationen gør det muligt. Vi kan følges på her på platformen https://www.roadmap-h2020.eu/regional-stakeholders-community.html, hvor også projektet ROADMAP kan følges i sin helhed.
Én af de første spændende snakke handlede om hvorvidt vi kunne se malkekøer og kalve som den samme sektor, eller det var to forskellige. Vi bestemte at det burde hænge sammen: det kan være at det på mange måder er to sektorer, og måske er det netop dét, som er en af problemstillingerne. Det tager vi op i en senere blog.
Vores foreløbige fælles vision for det igangsatte Living Lab blev formuleret ’ ’. Eftersom fokus for arbejdet jo først og fremmest skulle rette sig imod at ’løse problemerne med antibiotika-brug’, var det vigtigt indledningsvist at indkredse hvad ’problemet’ helt nøjagtigt er. Det er ikke nemt, og det har flere spor. Faktorer som ’vanetænkning’ og økonomisk pres på produktionen blev identificeret. Derfor bliver der arbejdet bredt i denne gruppe, og der er nu etableret tre temagrupper hvor ’laboratorie-aktiviteterne’ handler om forandringer i praksis, lovgivning, mærkeordninger og uddannelse. Mange af aktiviteterne har til formål at bidrage til debat og opmærksomhed på problemstillinger knyttet til brug af antibiotika.
De mange aktørers mange vinkler
Vi har en række aktører med fra veterinærrådgivningen. Karina Berg fra BoviCura er én af dem. Hun er en forholdsvis nyuddannet dyrlæge (fra 2015), med erfaring fra både slagteri, landbrug (inklusiv eget landbrug) og veterinær praksis inklusiv rådgivning og facilitering af staldskoler. Hun udtrykte det selv sådan, da hun sagde jatak til invitationen om at være med i LL, at hun håbede at kunne bidrage positivt til at ændre den måde, vi tænker rådgivning, herunder antibiotika-anvendelse på både blandt dyrlæger og landmænd’. Samme indgangsvinkel blev udtrykt af hendes kollega, Hanne Lerche-Voogd, som har oplevet udviklingen gennem de seneste 30 år i kvægbruget og i stigende grad er opmærksom på at antibiotika-brug bør være en nødløsning. Dyrlæge Lene Jensen er også færdiguddannet i 2015 takkede ja til invitationen, fordi det vigtigt at have nogle praktiserende med på holdet. Hun deltager fra Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, som også er en vigtig aktør i debatten omkring brug af antibiotika, blandt andet i kvægpraksis.
Som deltager fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD) har Helle Slot bred erfaring fra sin post som formand for ’Faggruppe Kvæg og andre produktionsdyr’, hvor hun arbejder meget med lovgivningsmæssige tiltag for at mindske antibiotikaforbruget. DDD er en vigtig aktør, som slår tonen an til debat og udviklinger indenfor dyrlægesektoren, og som deltager i mange politiske processer. Også uddannelsen af fremtidens dyrlæger og rådgivere er tænkt ind i billedet, eftersom Dorte Bay Lastein fra København Universitet uddanner fremtidens kvæg-dyrlæger, og PhD studerende Nanna Krogh Skjølstrup er i gang med et PhD studium med fokus netop på antibiotikaanvendelse hos landmænd og dyrlæger. Teamet på AU er også involveret i at uddanne fremtidens agrobiologer, og opmærksomhed på sundhed, velfærd, sygdom og antibiotika-anvendelse indgår også i husdyrfagene hér.
SEGES er en central aktør i hele kvægsektøren med formidling, retningslinjer, interaktion og direkte rådgivning, og Henrik Martin deltager i vores Living Lab fra denne organisation. Synergierne mellem de fokusområder, som vi har sat i vores Living Lab, og SEGES’ indfaldsvinkel, kan bidrage til reduktion af antibiotikaforbruget i kvægbruget.
"Jeg ser det som en vigtig del af min opgave at forsøge at få viden genereret i forskellige projekter (herunder Living Lab) bragt i spil i forhold til den praktiske produktion og rådgivningen på staldgangen. Jeg mener, det er nødvendigt at se mælkeproduktion og slagtekalveproduktion som en del af samme ’økosystem’. Skal vi opnå store forbedringer, så skal der samarbejdes på tværs af produktionsgrene." Henrik Martin, SEGES
En branche består i høj grad af firmaer: ikke blot er hver gård og hver dyrlægepraksis et firma, men vi inddrager også firmaer, som tilbyder ydelser og udstyr eller som aftager produkterne fra gårdene, har stor indflydelse på at sætte scenen omkring anvendelsen af antibiotika. Calvex sælger udstyr og rådgivning til kalve både i malkekvæg- og kalvebesætninger. Fra Calvex deltager både Hans Christian Christiansen og Katrine Fynbo, som tilsammen dækker mange aspekter af firmaets fokusområder, og som Katrine udtrykker det: ’Jeg håber at kunne være med til at gøre vejen mellem teoretisk viden og praksis kort og ubesværet’.
Arla Foods er aktør i vores Living Lab, og er en aktør med stor indflydelse og initiativer, såsom Arla-gården – og dermed også stor mulig indflydelse på den måde, hvorpå antibiotika anvendes bredt set i malkekvægbesætninger, både hos konventionelle og økologiske producenter. Fra Arlagården deltager Peter Stamp Enemark, som har arbejdet med dyrevelfærd og Arlagården’s mærkningsordning gennem mange år.
”Living Lab kan være en god mulighed for at samarbejde med øvrige interessenter i det danske kvægbrug om at illustrere, hvad der med fordel kan fokuseres på ift. at skabe sunde og stærke kalve, der kan udnytte deres medfødte potentiale”. Hans Christian Christiansen, Calvex
Himmerlandskød er også aktør i dette Living Lab, og repræsenteret af Ingrid Margrethe Grønborg, som også ser metoden og interaktionen med de øvrige i Living Lab som interessant og potentiel vigtig: ’… fordi det er et fagligt spændende område for mig, og erfaringer og resultater fra Living Lab kan blive relevante for min virksomhed i forbindelse med opfyldelse af kundekrav og eksportkrav’.
"Der skal være en høj grad af dyrevelfærd i de systemer, som vi tilbyder, og sygdom skal være undtagelsen og ikke reglen. For at bryde dette mønster er det helt sikkert en vigtig brik, at der skal ændres på opfattelsen af, hvad der er ansvarlig brug af antibiotika hos alle aktører omkring landbruget." Hanne Lerche-Voogd, Kvægdyrlægerne Midt
Arbejdet er lige begyndt
Vi nåede lige at mødes, inden Danmark igen lukkede ned i Covid-19-krise, og vi har mødtes virtuelt i januar, samt i tre tema-grupper gennem foråret. De tre temagrupper er i gang med at udvikle 1) forandringer i praksis, 2) analyse og diskussion af forhold omkring lovgivning og mærkeordninger og 3) uddannelse på mange niveauer; der er både snakket om landbrugsskoler, unge dyrlæger, og landbrugsmedarbejdere.
Mange af aktiviteterne har til formål at bidrage til debat og opmærksomhed på problemstillinger knyttet til brug af antibiotika. Projektet varer godt 2 år endnu, og vi satser på at komme ud med mange aktiviteter samt følge udviklingerne i vores ’levende laboratorier’, i det omfang Covid-19 situationen gør det muligt. Vi kan følges på her på platformen https://www.roadmap-h2020.eu/regional-stakeholders-community.html, hvor også projektet ROADMAP kan følges i sin helhed.
Hvad vil vi med Levende Laboratorier som en måde at reducere antibiotika på
ROADMAPs overordnede formål er at forebygge antibiotika-resistens, og hér på projektets hjemmeside kan projektet følges. Aarhus Universitet er én af projektpartnerne, og som deltager i ROADMAP er Levende Laboratorier - også kaldet Living Labs – en af vejene, som vi går for at fremme forandringsprocesser mod et mere ansvarligt brug af antibiotika i husdyrproduktionen. ROADMAP projektet varer godt 2 år endnu, og vi satser på at komme ud med mange aktiviteter samt følge udviklingerne i vores ’levende laboratorier’, i det omfang Covid-19 situationen gør det muligt. Vi har startet denne blog for at bringe nogle af de ting, som vi arbejder med, i spil i en videre kreds og debat. Vi vil skrive på bloggen her med jævne mellemrum, og dermed belyse forskellige vinkler omkring antibiotikaresistens, antibiotika-anvendelse og forskellige aktørers vinkler.
I Danmark er der fokus på kvæg og grise
I Danmark er der fokus på kvæg og grise: malkekøer og deres kalve samt grise gennem hele kæden. I vores Living Lab vedrørende grise har vi aktører fra primærerhvervet (2 landmænd), rådgivningen (Velas og VKST, dyrlægepraksis (Porcus og LVK), Landbrug & Fødevarer, SEGES, Danish Crown og Coop samt forskere indenfor forbrugeradfærd og grise-sundhed. I vores Living Lab vedrørende kvæg har vi aktører med fra veterinærrådgivning (BoviCura, LVK, Kvægdyrlægerne Midt), Den Danske Dyrlægeforening, SEGES, Himmerlandskød, Arla Foods, Calvex samt undervisere af fremtidens dyrlæger og kvæg-rådgivere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Begge Living Labs vil blive nærmere præsenteret i kommende blogs.
Hvad er egentlig et ’Levende Laboratorium’?
Living Labs bruges i mange sammenhænge er lidt af et ’buzz-word’. Metoden adskiller sig fra mere traditionelle forskningsmetoder ved at fokusere på aktive handlinger og processer, der kan lede til handlinger og forandringer også udenfor projektet. Derfor inddrager Living Labs mange forskellige vigtige og relevante aktører fra hele branchen. Den grundlæggende idé er, at disse aktører arbejder sammen for at kunne udvikle virkningsfulde tiltag, der skaber ringe i vandet i de faglige miljøer og dermed hurtigt er mærkbare i samfundet. Projektgruppen fra Aarhus Universitet har faglige baggrunde indenfor dyresundhed og velfærd, epidemiologi, antropologi og anvendt filosofi, og det er forskere fra AU, som faciliterer de to Living Labs, men det er alle i Living Labs, som driver værket gennem deres engagement og netværk.
Det er tanken at aktører fra hele produktionskæden i fællesskab udarbejder og afprøver nye strategier ift. at reducere forbruget af antibiotika på en effektiv og konstruktiv måde. Det er vigtigt at understrege, at
et Living Lab er et ‘multi-aktør-forum’. Derfor er det sammensat af aktører og interessenter, som kommer fra forskellige hjørner af sektoren. Det drejer sig således ikke bare om at der er én gruppe, som skal ’ændre adfærd’, men en erkendelse af at mange af problemerne omkring anvendelse af antibiotika er fælles. Derfor findes løsningen også på sektor-niveau.
Laboratorierne er netop levende og det vil sige at det er aktionsforskning, og ingen af os kan svare på, hvad det fører til, fordi det netop kommer til at ske, fordi disse aktører er sammen, med de baglande og positioner, erfaringer og drivkræfter, som de har. Og de er ’laboratorier’, fordi det er tanken, at noget skal prøves af, og afprøvningerne skal tages med tilbage og vendes og drejes og inspirere.
I ROADMAP beskriver vi Living Labs som:
I Danmark er der fokus på kvæg og grise
I Danmark er der fokus på kvæg og grise: malkekøer og deres kalve samt grise gennem hele kæden. I vores Living Lab vedrørende grise har vi aktører fra primærerhvervet (2 landmænd), rådgivningen (Velas og VKST, dyrlægepraksis (Porcus og LVK), Landbrug & Fødevarer, SEGES, Danish Crown og Coop samt forskere indenfor forbrugeradfærd og grise-sundhed. I vores Living Lab vedrørende kvæg har vi aktører med fra veterinærrådgivning (BoviCura, LVK, Kvægdyrlægerne Midt), Den Danske Dyrlægeforening, SEGES, Himmerlandskød, Arla Foods, Calvex samt undervisere af fremtidens dyrlæger og kvæg-rådgivere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Begge Living Labs vil blive nærmere præsenteret i kommende blogs.
Hvad er egentlig et ’Levende Laboratorium’?
Living Labs bruges i mange sammenhænge er lidt af et ’buzz-word’. Metoden adskiller sig fra mere traditionelle forskningsmetoder ved at fokusere på aktive handlinger og processer, der kan lede til handlinger og forandringer også udenfor projektet. Derfor inddrager Living Labs mange forskellige vigtige og relevante aktører fra hele branchen. Den grundlæggende idé er, at disse aktører arbejder sammen for at kunne udvikle virkningsfulde tiltag, der skaber ringe i vandet i de faglige miljøer og dermed hurtigt er mærkbare i samfundet. Projektgruppen fra Aarhus Universitet har faglige baggrunde indenfor dyresundhed og velfærd, epidemiologi, antropologi og anvendt filosofi, og det er forskere fra AU, som faciliterer de to Living Labs, men det er alle i Living Labs, som driver værket gennem deres engagement og netværk.
Det er tanken at aktører fra hele produktionskæden i fællesskab udarbejder og afprøver nye strategier ift. at reducere forbruget af antibiotika på en effektiv og konstruktiv måde. Det er vigtigt at understrege, at
et Living Lab er et ‘multi-aktør-forum’. Derfor er det sammensat af aktører og interessenter, som kommer fra forskellige hjørner af sektoren. Det drejer sig således ikke bare om at der er én gruppe, som skal ’ændre adfærd’, men en erkendelse af at mange af problemerne omkring anvendelse af antibiotika er fælles. Derfor findes løsningen også på sektor-niveau.
Laboratorierne er netop levende og det vil sige at det er aktionsforskning, og ingen af os kan svare på, hvad det fører til, fordi det netop kommer til at ske, fordi disse aktører er sammen, med de baglande og positioner, erfaringer og drivkræfter, som de har. Og de er ’laboratorier’, fordi det er tanken, at noget skal prøves af, og afprøvningerne skal tages med tilbage og vendes og drejes og inspirere.
I ROADMAP beskriver vi Living Labs som:
- Multistakeholder-forum
- Det kan være lukket eller åbent: nye deltagere undervejs
- Passende størrelse omkring 15 aktører og dermed deltagere
- Vi skal sikre ‘commitment’ fra baglandene
- Vi kan arbejde på et eller flere niveauer: Praktiske, tekniske, sociale, og institutionelle forandringer og fokus
- Har en proces hvor vi 1) ‘Sætter scenen’, 2) Diagnosticerer hvad problemet er og hvordan det kan ‘måles’, 3) Planlægger, hvad vi kan gøre og prøve af, 4) Implementerer, og 5) Evaluerer